Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_00916

Story DS_05_0_00916

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DS_05_0_00916

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Dalby Romsø
Keywords associated with this story	undgå 1 storm 1 langsom 1 stille 1 råbe 2 is 1 solnedgang 1 leg 2 gruelig 1 passere 1 bæst 1 sige 2 gribe 1 strækning 1 kvæg 1 undergang 1 ø 2 ryste 1 blæse 1 stærk 1 læg 1 vand 1 færd 1 læs 2 fare 1 samle 1 omtale 1 ten 1 læ 1 stemme 1 bund 1 dandse 1 rulle 1 afdeling 1 ånd 1 rask 1 jævn 1 råde 1 krog 1 ødelægge 1 knuse 1 frygtelig 1 sagtens 1 smle 1 spejl 9 navnlig 1 gjødning 1 kjør 1 ligfærd 1 udbrede 1 skipper 2 rædsel 1 forrygende 1 led 1 bagdel 1 spørge 1 live 1 ur 1 husere 1 bopæl 1 munk 3 hermed 1 tillægge 1 befaling 1 vintertid 1 norsk 1 uvæsen 1 tinghus 1 ligkiste 1 håbe 1 begravelse 1 søfare 1 videnskab 1
Text of Danish publication	916. I gamle dage var det skik her på Hindsholm og sagtens også andre steder, at man ved ligfærd för begravelsen samledes i begravelseshuset og dandsede omkring ligkisten, hvori den døde var lagt. Dette kaldtes at lege "ligved". En gang var der én død i en gård i Dalby, og da der skulde leges ligved, var der en person, som for at gjøre de andre bange havde taget liget af kisten, forend legen begyndte, stillet det op i krogen ved stue- uret og lagt sig selv i kisten. Da nu dandsen skulde til at gå for sig, springer den døde frem, griber den levende i kisten og farer ud ad dören med ham, idet han råber: "Ser jer nu i spejl." Om den døde kom tilbage, fortælles ikke, men den levende kom ikke mere. Fra nu af blev der et grueligt spøgeri på marken mellem Dalby og Mesinge, fra solnedgang kunde intet levende menneske eller dyr færdes der uden at blive ødelagt. Spøgelset viste sig i skikkelse af en sort hest og havde sin bopæl i Tinghus mose, men sin tumleplads havde det fra Dalby byled til Mesinge, ja, nogle siger, lige til Dalby. Folk mente nu, at det var den för omtalte karl, og kaldte det derfor Spejl. Det drev længe sit uvæsen og udbredte rædsel nær og fjern. Folk, der havde kvæg gående på den strækning, hvor han huserede, måtte passe på at få det bort för aften, hvis de ikke næste morgen vilde finde det sønderrevet. En gang kjørte en mand fra Kjærteminde efter Dalby. Han mærkede nok, at han var kommen vel sildig på det, men han håbede dog at kunne nå igjennem. Han drev på bæst- erne og slap også igjennem, men rigtig nok på det alleryderste, ti ligesom han kjørte gjennem Dalby byled, sank solen, og i samme öjeblik blev også bagdelen af hans vogn, der ikke var kommen helt igjennem leddet, knust ved et frygteligt slag af Spejl, men manden og hestene gik fri. Endelig fik man op- spurgt en præst eller munk, der kunde mane, og denne gav sig i færd med Spejl og manede ham ned i et læs gjødning. Det var ved vintertid, og stranden var tillagt, hvorpå præsten satte en dreng til at kjøre læsset til Romsø, uden dog at sige ham, hvad der var i gjødningen, men med befaling om at kjøre jævnt. Drengen kjørte også langsomt, til han kom ned på isen, der kunde han nok lade rulle lidt raskere til, mente han, men straks hørte han fra vognen en stemme, der sagde: "Kjør sagte med mig, sagde munken til dig." Drengen kjørte nu sagte, fik vognen læsset af på Romsø, og der ligger nu Spejl. Men hvad enten munken ikke havde forstået sin videnskab til bunds, eller Spejl var bleven rystet lidt til live, ved det drengen kjørte for rask, nok sagt, han skal undertiden lade høre fra sig endnu. Navnlig skal flere søfarende, der om natten har passeret Romsø, have hørt Spejl råbe inde fra øen. En norsk skipper, der er gang skal have gjort Spejl en tjeneste,*) vilde en aften ankre ved nordenden af Romsø, men da hørte han én råbe til ham inde fra land: "Læg dit skib for sønden ind! fra norden kommer den stærke vind." Skipperen fulgte rådet og undgik derved en stor fare, ti om nat- ten blæste hun op med en forrygende storm af nordvest, der vist var bleven skibets undergang, hvis det ikke havde ligget i læ af øen. Men det var jo Spejl, der gav ham det gode råd. A. C. POULSEN. Sml. hermed afdeling 11: Vandets ånder i, ii.
Map