Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_00984

Story DS_05_0_00984

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DS_05_0_00984

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Tavlev Plomgård
Keywords associated with this story	gjenfærd 1 aften 1 sne 2 rigtig 1 leg 1 tønde 3 færdes 1 eje 1 klokke 1 vande 1 færd 1 sky 1 efterår 1 hulle 1 gjentage 1 ave 1 skrig 2 rigdom 1 familie 1 begrave 1 jomfru 2 søster 1 aflagt 1 kreds 1 døve 2 drengeår 1
Text of Danish publication	984. I Stenderup Nörskov er der et sted, som kaldes Plomgård. Der har i gamle dage stået en borg, som ejedes af en jomfru, og hun har gået igjen med en tønde penge. Mændene i byen havde stor lyst til at få fat i de penge, og så gik de en nat ud og slog kreds om hende og spurgte hende, om de kunde få hendes penge. Dertil svarede hun, at de kunde godt få dem, men der skulde et umyndigt barn tage imod dem. Næste nat gik en af mændene ud med sin fireårige sön og sagde til ham, om han nu kunde gå hen og tage fat i tønden. Det gjorde han, og da han tog fat, slap jomfruen, men gav i det samme et så gjennemtræng- ende skrig fra sig, at drengen blev døv og kunde ikke høre fra den dag af. Den dreng levede i mine drengeår som gammel mand, og folketroen udpegede ham netop som den mand, der havde taget tønden. Han var døv og talte som et fireårs barn. Han er af en rig familie, og den rigdom mener man at de har fået der- fra. Der er også altid én i familien, der har én eller anden leg- emlig skavank. Den jomfru hun havde to søstre, hvoraf den en boede i Drejens i Eltang sogn, den anden kan jeg ikke huske hvor boede, og de ligger alle tre begravede i Tavlev kirke. Der i kirken har al tid været tre huller, som de ikke kan holde tilluk- kede, for der skal jomfruerne have deres færd ud af. Den gamle vej, som de færdedes ad, mens de var levende, var imidlertid bleven aflagt, og lagt ind til en mands mark, men den var ikke bleven plöjet. Folk sagde, at han skulde ikke plöje den, for det var fejl, men så et efterår kom han i tanker om at plöje den, og hen ad vinteren, da der kom sne, skete det så en aften, mens karlen stod og vandede hestene, at han hørte en kanes klokker. Hestene blev sky og løb fra ham, ligesom han hørte et skrig. Det var af gjenfærdet, da det kom til det sted, hvor der var plöjet. Det gjentog sig et par aftener, men så kom manden i tanker om, at det måtte være rigtigt at plöje tilbage og så plöje avet om. Det gjorde han i sneen, og fra den tid havde de ro. LÆRER GRAM, STÖVRING.
Map