Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_01025

Story DS_05_0_01025

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Female revenants / Kvindelige gjenfærd
Publication ID	DS_05_0_01025

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Kjøbenhavn
Keywords associated with this story	fadervor 1 skrige 1 sige 1 rabalder 1 hue 2 nøgle 1 blæse 1 slæbe 1 kone 1 fæl 1 ond 1 måle 1 skridt 1 tojet 1 gjælde 1 dragkiste 1 kikke 1 mel 1 foruden 1 love 1 ekse 1 fjorten 1 skuffe 2 puste 1 anse 1 madam 1 ang 1 anderledes 1 efterse 1 modstand 1
Text of Danish publication	1025. Der boede for en del år siden en gammel kone, mo'er Skårup, i Kjöbenhavn. Hun gik altid med en sort hue på, og alle anså hende for en heks. Hun var grumme ond af sig. Somme tider jog hun f. eks. manden ud, og ikke nok med det, så bandt hun ham fast udenfor dören, hvor han stod hele nætter bunden, og her så han tit noget fælt utöj kikke ind ad vinduet til hende. Da hun lå på sin sotteseng, måtte der ingen præst komme til hende. De andre lod bede tre gange for hende i kirken, men det var, som det slet ikke hjalp. Den sorte hue vilde hun slet ikke af med. Hun lå og kunde ikke dø. De satte da ild under sengen, men det hjalp ikke. Hun pustede og blæste, klagede over hede, men dø kunde hun ikke. Hun vilde skrige og gjøre modstand, men det rallede i halsen, og så var hun død. Fjorten dage för havde hun til min kones moder anordnet, hvad ligtöj hun vilde have, og hverken mere eller mindre. Det blev hende lovet, ikke holdt, for der blev kjöbt helt anderledes. Det var md. Vieth, som havde kjöbt det, og en nat, som hun lå, hørte hun dören gå op, og noget med slæbende skridt gå hen til dragkisten, tage nøglerne, klingre en del med dem og endelig lukke den skuffe op, hvor det indkjöbte töj lå til liget. Det var nu, som hun målte tojet, efterså det, Iukte skuffen og lagde nøg- lerne, hvorpå alt blev stille et öjeblik. Så hørte madammen et stort rabalder oppe på loftet, og kort efter gik ligstuedören sagte op og blev lukket i. Men hun havde ligget i angest og bad imidlertid sit fadervor, og alt hvad hun kunde, for hun troede hvert öjeblik: "Nu gjælder det mig." Samme nat klagede manden over, at hun havde været hos ham. Senere så han en gang et slemt dyr i stuen med tre ben, som straks forsvandt. Der var siden i lang tid ingen, som vilde bo i den lejlighed, ti foruden det, at de var bange for den gamle heks, vilde ilden aldrig brænde på skorstenen, men den blev med ét bla^st ud. n. j.
Map