Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_01041

Story DS_05_0_01041

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Female revenants / Kvindelige gjenfærd
Publication ID	DS_05_0_01041

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Abild
Keywords associated with this story	gjenfærd 1 tænde 1 våge 1 mærkelig 1 slukke 2 dyb 1 gjerrig 1 leje 1 næppe 1 meje 1 værelse 1 midnat 1 timmermanne 1 pæl 3 puste 1 rolig 1 ærgre 1 suk 1 nedmane 1
Text of Danish publication	1041. I Abild nord for Tønder boede enpræst, som hed Mejer, han havde en kone, som var meget gjerrig, hun var aldrig rigtig glad nogen sinde og talte ofte med pigerne om, at hun vist kom til at gå igjen, når hun var død. Nu traf det sig cn gang, at præsten havde nogle penge til gode, som han ikke kunde få. Konen ærgrede sig derover og gik så hen og tog sig selv af dage. Nu skulde der om natten våges ved liget, men præsten kunde ingen få til det, for de var bange for, at hun skulde stå op igjen. Der boede imidlertid en gammel fattig kone ikke langt fra præstens, og hun tog sig da endelig på at våge ved liget. Da det blev aften, blev der tændt lys i ligstuen, og præsten gav hende et lys, som hun skulde sidde med i hånden. Dernæst sagde han til hende: "Nu kan det gjærne være, at liget rejser sig og slukker lyset, som står på bordet, men du skal ikke blive bange, ti det lys, du har i hånden, kan det ikke slukke, og dig skal det intet ondt gjøre". Hun satte sig nu ned ved enden af liget med lyset i hånden, alt var roligt, og hun mærkede ingen ting. Men da det blev hen imod midnat, blev hun så ræd og underlig til mode, hun så på liget, og nu rejste det sig op og slukkede lyset, som stod på bordet, og begyndte at puste efter det, hun havde i hånden, men det kunde det ikke få magt med. Liget gik da hen til vinduet, hvor det stod og så ned i gården, drog et dybt suk, vendte sig om og gik ud af værelset. Lidt efter kom det tilbage og lagde sig på sit leje igjen. Efter at det var begravet, viste det sig i præstegården. Præsten selv kunde ikke gjøre sig fri for det, han lod derfor en anden præst hente, der mödte gjenfærdet i porten; her blev det nedmanet, og pælen over det står endnu, og det mærkelige er, at pælen står bag ved en anden pæl, som porten bliver gjort fast ved, så vogne næppe kan komme om ved den. k. n. Timmermann.
Map