Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_01049

Story DS_05_0_01049

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Female revenants / Kvindelige gjenfærd
Publication ID	DS_05_0_01049

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Mesinge
Keywords associated with this story	herregård 1 kulsort 1 løverdag 2 sejle 1 ønske 1 re 1 holde 1 fryse 1 gjerrig 1 øvrig 1 øse 2 dele 1 smith 1 pæl 2 sing 1 svinesti 1
Text of Danish publication	1049. Der havde været en lille herregård i byen Me- sing på Hindsholm, som var bleven delt i to gårde, og den ene af dem var min fader på. Konen der var så gjerrig, at hun kunde aldrig få nok. Hun havde den skik kun at give mælk hen hver løverdag, endskjöndt de havde 26 køer, og så havde hun to svinetønder, der stod ved siden af hinanden. Den ene skulde al tid holdes tör (men ikke ren), og der skulde så den mælk hældes i, som hun vilde give til de fattige. En dag kom en mand ind og bad om lidt mælk. Ja, han vidste jo nok, hvor- når han skulde hente mælk ved hende, for hun gav ikke hen uden om løverdagen. Det vidste han nok, men han havde også hørt, at hun tog af hendes svinetønde og gav de fattige, og nu vilde han ønske, at hun måtte komme til at øse af den, efter at hun var død. Så dør hun jo ligesom andre mennesker men nu så de hende både dag og nat gå og øse for svin- ene ude i svinestien. Så var folkene der i gården kjede af det, og manden gik over til en gammel præst, der hed Smith, og fortalte ham, hvordan det var. Der var også sådan en skjærmydsel inden döre, men de kunde ikke se hende. Ja, det var der gode råd for, det skulde han snart gjøre i stand. På deres mark var et lille höjt spidst bjærg, og der uden for var en dam. Den skulde de sejle ud i og dér slå en pæl ned, så skulde han nok sörge for det øvrige. Dér manede han hende ned ved den pæl. Den har jeg set med mine öjne, og rundt om den kunde vandet aldrig fryse, og vandet derved var altid kulsort. ane hansdatter, ö.-gjesten.
Map