Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_01053

Story DS_05_0_01053

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Female revenants / Kvindelige gjenfærd
Publication ID	DS_05_0_01053

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	gård 1 farlig 1 forsikre 1 plage 1 forskrække 1 mave 1 smæk 1 ryste 1 hue 1 fuld 1 tyk 2 udrette 1 udføre 1 mørk 1 tilligemed 1 fare 1 gårdmand 2 skilling 1 låg 2 lig 1 svare 2 skefuld 1 glo 1 bi 1 lo 1 forlange 1 sludder 1 sølvpenge 1 længe 1 beslutte 1 lette 1 middagsmad 1 sværge 1 daglig 1 kjør 1 agt 1 jorde 1 mælk 1 spænde 1 pande 1 blik 1 orden 1 unde 1 løsne 1 bekje 1 døde 1 bøtte 1 billede 1 ligkiste 2 aftægt 1 hovedende 1 enke 3 beslutning 1 sengehalm 1
Text of Danish publication	1053. Der var en gårdmandsenke, som havde afstået gården til sin sön, og som nu levede i en aftægtsstue i en af gårdens længer. Gårdmanden skulde jo svare hende aftægt og des- uden holde en lillepige til hendes opvartning, men der var altid kjævleri imellem enken og sönnen om, hvad han skulde svare til hende. Samme enke havde ellers ord for, at hun havde mange penge på kistebunden. Endelig blev hun syg og mærkede døden, men da hun ikke undte sönnen sine skillinger, besluttede hun, at de skulde jordes tilligemed hende, og denne beslutning udførte hun således. Hun siger til lillepigen: "Gå ind og skaf mig en bøtte tyk mælk hos min sön." Da pigen satte mælken hen ved sengen, sagde enken: "Se, nu dør jeg snart, men der er noget, jeg skal have udrettet først. Nu skal du sværge mig den höjeste ed på, at du aldrig vil fortælle til noget levende menneske, hvad du ser jeg gjör. Den unge pige blev bange, og hun gjorde sin höjeste ed således, som der blev forlangt. Da tog enken op af sengehalmen to hoseskafter fulde af sølvpenge, dem rystede hun ud i den tykke mælk, og derpå søbede hun pengene i sig, idet hun tog en sølvskilling i hver skefuld mælk. Da hun var færdig, lå hun ikke så farlig længe, för hun døde. Lillepigen skyndte sig nu straks ind og fortalte det til enkens sön, han kom farende ind i den dødes stue og begyndte at rode op i alle hendes gjem- mer. Endelig smed han sin døde moder ned på gulvet og ende- vendte sengen. Men da han intet fandt, foer han los på pigen og råbte: "Du må jo vide, hvor den gamle har gjort af pengene, sig mig det straks!" Jeg véd det nok, men jeg har gjort en dyr ed. på, at jeg aldrig vil sige det til noget levende menneske." " A, det er lögn og sludder! du har stjålet dem selv". Pigen græd og forsikrede om sin uskyldighed, men manden vilde ikke tro hende. Hun kom nu ind at være hos gårdmanden og han plagede hende daglig, men uden at få noget at vide. Så en dag, som de får middagsmad, siger han til karlen: "Hør, Niels, når du har fået mad, så spænd for og kjør den tyvetøs op i tyvehullet. Hun vil jo ikke bekjende her." Da vidste det arme barn dog aldrig, hvad hun skulde finde på; hun græd og vred sine hænder og rendte rundt på gulvet. Endelig gik hun hen til den store bi- læggerkakkelovn, hvori der var stöbt et billede af en mand, og så sagde hun: "Hør du, mand, du er ikke noget levende menneske, og derfor kan jeg fortælle dig, hvor pengene er blevet af." Og mens hun så på denne mand, fortalte hun det hele. Fra det öje- blik af lod manden lillepigen være i fred. Men en mørk nat drog han og karlen op på kirkegården, og det var hans agt at grave hans døde moder op og dernæst skjære maven op på hende for at få fat på sølvpengene. Manden og karlen kom derop, og de fik dem en god svedt pande, inden de fik ligkisten op af graven. De løsnede nu låget og lettede det ved hovedenden. Men hvor de blev bange, for der var ingen død kone i ligkisten, men en lille én med en rød hue på, og han gloede forskrække- ligt på dem. Det kan nok være, at de skyndte dem med at få smækket låget til og at få kisten i jorden igjen. Efter at de atter havde fået graven i orden, gik de hjem, forknytte og udasede, og siden den nat fik den gamle enke lov til at ligge i fred. anton nielsen.