Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_01081

Story DS_05_0_01081

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Female revenants / Kvindelige gjenfærd
Publication ID	DS_05_0_01081

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Tranum
Keywords associated with this story	skabe 1 trække 1 skride 1 lår 1 sy 1 lokke 1 leje 1 tro 1 bie 1 ovn 1 mor 1 værst 1 spøgeri 1 vindue 1 lignelse 1 bopæl 1 fjæl 1 undliv 1 gjengangeri 1 stifmoder 1
Text of Danish publication	1081. Der var en skrædder, der hed Karen Rejt, hun sad til leje ved min moders stifmoder og havde aldrig været gift. Så kommer der to karle ind og vil have hende til at sy nogle klæder til dem. Så siger hun: "Lad mig først løbe ud efter en affuld (d: favnfuld) sandtorv." De sad og ventede, men så tykte de, hun biede for længe, og vilde da ud at se efter hende. Da var sandtörvstakken skreden ned, og de kunde ikke se andet af hende end et bitte korn af lår og ben. Da de fik hende trukket ud, var hun jo død. Så blev det jo galt, hun var så meget mor- derisk til at gå igjen. Sören Tranum, der boede tæt vesten for Tranum kirke, de kaldte ham og Sören Møller, han sagde, at det var ene lögn og skidt. Han gik til hendes vindue, efter at hun var død og begravet, og råbte: "Er du her inde, Karen?" Det var der ingen, der svarte til. Ja, så var det naturligvis lögn og skulde være lögn med det gjengangeri. Han vilde dog hen og probere det en gang endnu, men da mödte han hende, og så krystede hun ham så umanerlig, te han lå så længe, det var ræle, inden han kom sig igjen. Hun var så stærk, te hun kunde skabe sig i hvad lignelse hun vilde, og præsten havde været ved hende, men kunde ikke gjøre hende noget, for det hun var så stærk. Sören Møller han lovede fur, han skulde aldrig gjøre det stykke arbejde mere, nu vilde han tro det, at hun gik igjen, men för havde han aldrig troet på sådant noget. Der var en fjæl over hendes ovn, der havde hun sådan en vasken og sådan en törren, siden hun var død. Hun skulde jo have undlivet en del börn, hun var lokket med. Det blev så galt med spøgeriet, at folkene måtte til at flytte ud af huset, rent væk, for hende. Men det værste var, at hun kom til deres nye bopæl også. kristen nielsen, mosehuse.
Map