Story DS_05_0_01136

Story information
ETK index	Female revenants / Kvindelige gjenfærd
Publication ID	DS_05_0_01136
Collection information
Associated informants and places	Informant: Chr Weiss Collection place: Tingerup ved Hvalsø
Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	himmel 1 væg 1 dyne 1 smide 1 allerbedst 1 jage 2 nadver 1 hjem 1 læsse 1 skikkelse 1 smæk 1 lade 1 påstå 1 kat 2 slæbe 1 kar 1 fad 1 liste 1 kjæppe 1 låg 1 trykke 1 måne 3 grød 1 fejle 1 tojet 2 koge 1 ost 2 gjemt 1 hænge 1 ødelægge 1 vige 1 pusle 2 underlig 1 vaske 1 mål 1 indre 1 ryk 1 rå 1 sind 1 forekomme 1 modsat 1 gavl 2 fremme 1 lem 1 mel 3 tilhøre 1 stage 1 herved 1 vindue 1 rædsel 1 gnave 1 hustru 2 nabolag 1 afdød 1 mumle 1 hvorefter 1 åbenbar 1 lydløs 1 bunke 1 enkemand 1 tilhugge 1 møl 1 mo 1 sandt 1
Text of Danish publication	1136. På Höjbjærggården boede en gang en gammel bonde, som havde en ung hustru. I den tid var det skik at koge mel- grød til nadver; melet havde de stående i en kiste på loftet. En aften gik hun op for at hente mel til nadvergröden. Da hun kom op oven for loftslemmen, så hun en hvid skikkelse som et men- neske lige for sig, men det veg tilbage for hende ganske lydløst, efter som hun gik frem, og stod til sidst trykket op mod gavl- væggen, mens hun tog melet. Hun var ikke frygtsom, men sagde halvhöjt: "Gå du, hvor du vil, jeg går, hvor jeg skal." Hun gik ned og lukkede lemmen efter sig, og var noget underlig tilmode ved dette, men kom dog til at tænke på, at det mulig kunde have været månen, der havde bevirket dette syn, ti der var et vindue i den modsatte gavl, hvorfor hun gik ud for at se, om månen var fremme, men der var ingen måne på himlen. Hun så aldrig skikkelsen siden. Nu havde hun en kat, der var så slem til at liste sig op på loftet og gnave i hendes ost. En anden aften, da hun gik op for at hente grødmel, forekom det hende, at katten sjokkede op bag efter hende, og hun hørte, at den gik om på loftet. Hun tog melet i fadet, lukkede kisten og satte det på låget, hvorefter hun tog en pog henne blandt en bunke råt tilhuggede skovlskafter og andre stager, som manden havde lig- gende på loftet for en anden gangs skyld, og begyndte at jage efter katten med de ord: "Jeg skal min sandten nok få dig ned, dit spektakel! du skal ikke gå her og stjæle min ost!" Så foer det ind under kisten, hvor hun jog pogen ind med de samme ord; men det var, som noget holdt fast på pogen, og herved blev hun så betagen af en indre rædsel, at blodet blev som ild i hende. Hun slap kjæppen og gik ned mad sit mål og mumlede kun: "Gå du, hvor du vil, jeg går, hvor jeg skal." Hun havde en lille pige, som en dag sagde: "Jeg kan ikke vide, hvad det er, der går på loftet, moer;" - "Der er ingen ting," svarede hun, men troede noget helt andet. "Jo", påstod pigen, "der kommer så tit et underligt ryk i kjøkkendören, når jeg står og vasker kar; så er det, som loftslemmen bliver smækket op og i, og så går det og pusler på loftet." Konen vilde slå det hen, men pigen holdt lige fast ved sit. "I skulde selv høre en gang," sagde hun, "så vilde I ikke sige det." Så traf det, at hun selv hørte det samme og gik op på loftet for at se, hvad det kunde være, men der var ingen ting. Der oppe havde de stående en kiste med nogle gamle klæder, der tilhørte en mand, som havde været slem til at gå på krybskytteri, hvorfor herremanden havde smidt ham ud af huset; han havde også et par dyner hængende. Da hun nu selv havde hørt pusleriet, blev hun så til sinds, at hun vilde af med disse sager, men hun vilde ikke åbenbare for manden af hvad grund; hun sagde så til ham, at det fremmede töj på loftet ikke havde godt af at stå der, der kunde gå møl i det og så videre, men at hun ikke var for at ligge og slæbe med det, han havde jo noget mere stående hos bryggeren (en anden mand i nabolaget), det var allerbedst, om det var på ét sted. Manden var heller ikke for at bære det, fordi han vidste, at herremanden ikke kunde lide, at nogen havde samkvem med eller gjemte noget for ham, han havde jaget fra hjemmet, derfor tog han og læssede tojet på en vogn og kjørte det hen til bryggeren. Siden hørte eller så hun aldrig noget. Manden, der ejede tojet, var enkemand, og hun mente, at det var den afdøde hustru, der gik og så til sit efter- ladte töj og puslede det, for at det ikke skulde blive ødelagt, for det fejlede ikke det mindste, skjöndt det havde været der oppe over år og dag. chr. weiss.
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers