Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_01172

Story DS_05_0_01172

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Female revenants / Kvindelige gjenfærd
Publication ID	DS_05_0_01172

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Lellinge
Keywords associated with this story	trold 1 rumstere 1 stille 1 lykkes 1 latter 1 bringe 2 bymand 1 fald 1 blad 1 begynde 1 hård 1 gnistre 1 krog 1 frist 1 kjøge 2 vige 1 troldtojet 1 næppe 1 klage 1 bondegård 1 ynkelig 1 dom 1 sult 1 nødig 1 midnat 1 forslå 1 begå 1 bog 1 klogskab 1 munter 1 synd 1 spøgeri 1 lyse 1 herremand 1 klog 1 overtale 1 medtage 1 sogn 1 else 1 smil 1 skrift 1
Text of Danish publication	1172. Den gang den sorte skole eksisterede, var der i Kjøge en præst, som var meget klogere end andre præster; men han vilde meget nødig bruge sin klogskab. Imidlertid var der i en bondegård i Lellinge et slemt spøgeri, så de kunde ikke bjærge sig på gården. Det blev sagt, at herremandens sön og gårdmand- ens datter havde haft mere sammen, end alle og enhver måtte vide, at hun havde været frugtsommelig flere gange, men aldrig bragt noget barn til verden. Galt var det i alt fald, og så skulde først sognets egen præst hjælpe. Han havde alle sine bøger med sig og stillede sig kjækt frem, hvor utinget plejede at rumstere. Det var i en lade. Det begyndte at klage i alle kroge som barn- eskrig, men så lød en skraldende latter, der fik præsten til at fare sammen. Det var mørkt, for det var ved midnat, og præsten var ikke fri for at være bange. "Hvad vil du, præst?" spurgte rösten. "Bringe fred på dette sted, som her för har været", svar- ede han, og så begyndte han at læse, ti skriften den lyste som ild fra bladene. Han havde næppe begyndt, för bogen blev slået af hånden på ham, og hver gang han tog en ny, gik det lige sådan. Da han ikke havde flere, måtte han gå, og spøgeriet blev ved. Alle de andre præster, der prøvede det, havde ikke bedre held. Så fik man da overtalt præsten i Kjøge til at prøve, og han kom. Troldtojet var meget spagfærdigt, men slog dog den første bog fra ham. "Det skulde du ikke have kunnet, hvis frist- elsen ikke havde været så stor," sagde han, "men nu skal du vige fra dette sted! "Så kan det nok være, han begyndte at læse, så ilden gnistrede om ham, og trolden eller spøgelset begyndte til sidst at bede ynkeligt for sig, men det forslog ikke, han manede det ned i møddingspølen, og hvor meget det satte sig imod, måtte det dog give efter. Da præsten var færdig, gik han ind i stuen, hvor alle bymændene var samlede. Han var meget medtaget. "Lykkedes det?" spurgte manden på stedet. "Ja", sagde præsten, "men jeg skal ikke have noget for mit arbejde; hvad I vilde give mig, kan de fattige få!" Og nu fortalte han, at han var fattigfolks barn og havde tit lidt den hårdeste nød i sin barn- dom, så han en gang havde stjålet for to skilling brød for ikke at dø af sult. Det var derfor, spøgelset havde slået en bog fra ham, og flere synder havde han ikke begået. Der blev så fred siden den tid, men datteren, der för havde været så munter og kjæk, blev fra den dag stille, og man så aldrig et smil på hendes asyn. chr. weiss.
Map