Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_01197

Story DS_05_0_01197

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Female revenants / Kvindelige gjenfærd
Publication ID	DS_05_0_01197

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hennegård
Keywords associated with this story	hjul 2 dige 1 fruentimmer 1 veje 1 såkorn 1 tier 1 læg 1 bryggers 1 stolt 1 kar 4 præke 1 besvime 1 kram 1 pille 3 mur 1 prækestol 1 slutte 1 leje 1 birk 1 nysgjerrig 1 lette 1 regne 1 gren 1 kjør 1 foregå 1 vadested 1 vandløb 1 mure 1 baghjul 1 hende 1 madam 1 bæltested 1 brøl 2 søkke 1 præken 1 frahånd 1 kapel 1 madamme 1
Text of Danish publication	1197. På Hennegård var der en madamme, hun gik så grov igjen, da hun var død. Hun havde taget et barn af med livet og begravet det under en sten i bryggerset. Der gik hun jo så og pillede ved den sten. Så blev folkene endelig kjede af dether og fik fat i nogle præster, for mgen andre kunde jo gjøre noget ved det. De tre præster fra Nebel, Lunde og Henne kom. Men dem var hun helt over æ hånd. Hun siger så: "Der er ingen andre, a regner, end Lille-Jcp i Næsborg, og han stod netop på prækestolen lige midt i prækenen. Så kunde han jo mærke dether, og han slutter hans præken, sætter sig på vognen og siger til hans karl, at han skal kjøre så stærkt, han kan. Karlen spörger jo om, hvor han skal kjøre på, men han fik blot den besked, at han skulde kjøre den vej, hestene selv vilde, over diger og grobe, og hvad de kom for. Nok er det, det var ikke så kort en vej, og det blev aften, inden de kom til Hennegård. En gang på vejen standsede hestene og vilde ikke ud af stedet. Så siger præsten: "Tag lundstikken fra det frahånds baghjul og læg det bag i vogn- en!" Da han havde gjort det, kunde de kjøre helt stolt. Såkorn de til en lille bæk, hvor der var et vadested. Da hørte karlen, noget gav et brøl. Endelig kom de til vejende. Jep kom ind, og da kunde de andre hverken gjøre det eller det, hun stod og gren ad dem. Så begyndte hun at søkke. Da hun mærkede, at hun ikke kunde stå sig, lod hun ham høre, at han havde stjålet . . . Men han fik hende ikke længere ned end godt til bæltestedet. Der sad hun så. De var jo nok fri for hende, men de kunde dog ikke være tjent med det, og så hvælede de et stort kar over hende. En del år efter får de en lille ny bryggerspige, og hun blev na- turligvis formanet til, at hun ikke måtte komme til det kar. Men hun var jo nysgjerrig som andre fruentimmer, og da hun havde været der en tid og kunde rede hend plet, som man siger, og var krammet godt over hånden der i pladsen, så vilde hun jo ikke rigtig lade sig kommandere, og så kom hun en dag i tanker om at ville se, hvad der var under det kar, og hun letter det. Da sidder fruen der og glor på hende. Pigen blev så angst, at hun besvimede, og da de kom ud, stod karret noget på siden, og hun lå der som død. Så vilde de mure en pille eller en hvælv- ing om fruen af røde sten. Madammens datter kom og vilde se på, hvordan de gjorde det. Da sagde madammen : "Det var et kjönt datterstykke at gjøre." Dertil svarede hun: "I lag I var min moder, da holdt a jer for moder, men nu kan I være den, I er." Så blev hun muret efter, og den pille skal stå der den dag i dag. Nu skulde hr. Jep hjem til Næsborg igjen, da han var færdig med dether. Så spörger karlen, der var bleven siddende ude på vognen, mens det foregik, om han skulde ikke stå af og sætte hjulet under. "Nej, kjør bare." Karlen kjørte så til Næsborg, og tiere gange hørte han det brøl, når de skulde over vandløb. Lav de kom hjem, sagde præsten: "Nu kan du bare sætte hestene ind i stalden og gå i din seng". Næstemorgen var dog hjulet på, og lundstikken var sat så godt for, at karlen næsten ikke kunde få den fra igjen. Ole Birk vilde have lejet mig til at tjene der. Så spurgte a, om det kapel var der endnu. Ja det var, sagde han. Ja, så vilde a ikke være der, hverken for lidt eller meget. ole sig og kristiane larsdatter, ræruf.
Map