Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_01219

Story DS_05_0_01219

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Female revenants / Kvindelige gjenfærd
Publication ID	DS_05_0_01219

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Alslev
Keywords associated with this story	nævne 1 beskrive 1 hilse 1 skridt 1 vant 1 flygte 1 undre 1 grund 1 rest 1 formå 1 vante 1 mangen 1 såe 1 forbavselse 1 forskrækkelse 1 dræbe 1 åbenbar 1 gjenganger 2 barnelig 1 gjengangeri 1 kvindeskikkelse 1
Text of Danish publication	1219. For mange år tilbage blev der tit talt om, at der om aftenen såes en hvid kvinde gå frem og tilbage på vejen fra Alslev kirkegård og til præstegården. De fleste troede det og holdt ikke af at gå den vej, når det var mørkt. Men så var det en aften, at der kom en kone fra Vibæk og vilde til Toftnæs. Hun troede nu slet ikke på det gjengangeri, og da det var nær- mere vej, gik hun fra præstegården op mod kirken. Da hun nåede den på et halvt hundrede skridt nær, så hun pludselig til sin store forskrækkelse en hvid kvindeskikkelse komme hen imod sig. Konen vilde flygte, men formåede ikke at røre et ben. Da den hvide kvinde kom hen til konen, hilste hun og nævnede hende ved navn. Konen kunde nu også kjende gjengangeren og så til sin store forbavselse, at denne var en pige fra Vibæk, som var død for et par år siden. Grunden til, at hun ikke kunde få ro i sin grav, var, at hun havde haft samleje med sin fader og født et barn, som han var fader til. Barnet havde de så dræbt og begravet i laden. Hun beskrev nu stedet, de havde begravet barnet på, og bad hende gå ned til præsten og åbenbare det. Det lovede konen. Gjengangeren vilde så have, at hun skulde give hende hånd på det. Det turde konen dog ikke gjøre, men hun turde heller ikke lade det være, hvorfor hun gav hende sin vante. Pigen tog vanten og gik ind på kirkegården, hvor hun forsvandt. Da konen var kommen sig lidt af skrækken, gik hun ned til præstegården, hvor alle undrede sig over hendes bleghed, og ind til præsten, hvem hun fortalte, hvad hun havde set og hørt. Dagen efter tog han til Vibæk, hvor han lod grave i laden på det angivne sted, og her fandtes ganske rigtig resterne af et barnelig, som så blev begravet på kirkegården. Efter den tid så man aldrig den hvide kvinde, nu havde hun fået ro i sin grav. ANDREAS BECH.
Map