Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_01231

Story DS_05_0_01231

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Female revenants / Kvindelige gjenfærd
Publication ID	DS_05_0_01231

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Bræsten
Keywords associated with this story	dal 2 lavning 1 følge 1 pibe 1 stærk 1 tallerken 1 væld 1 fører 2 knæer 1 stikke 1 bie 1 vaske 1 spyt 1 landevej 1 trav 1 kilde 1 befale 1 nedbryde 1 side 1 snude 1 nedmane 1 puddelhund 1 glat 1 harresø 1
Text of Danish publication	1231. Når man følger vejen fra Fårupgård vester på hen imod Norup, kommer man over den gamle landevej, der fører fra Harresø gjennem Bræsten. Den vej stikker igjennem en dal, man ser til venstre, som hedder Savsdal. Nede i dalen havde der i mange tider gået en jomfru, men så en gang fik man Balle præst til at mane hende. Han befalede kusken, da de kom der til, at han skulde kjøre ud af dalen og holde der nord oppe på bakken og ikke kjøre, inden han kom. Men Kristen tykte, at præsten biede temmelig længe, og han vilde ned at se, hvor han blev af. Da han kommer der ned, står præsten i jorden lige til knæerne, for gjengangersken var slem at få magt med. Hun spyt- tede ild på præstegården, skjöndt denne nu ligger en halv mil derfra, og sagde til præsten, om det ikke gjorde ham ondt, at Balle præstegård brændte. Nej, det gjorde ham mere ondt, at et af hans börn brændte. Til sidst fik han hende nedmanet, man viser endnu det bundløse hul, der er så stort omkring som en tallerken og glat afslebet på siderne, hvor hun måtte ned. Men ikke des mindre fortæller man, at hun går igjen endnu og har sin gang over landevejen hen i lavningen, ligesom man også har set hende gå hen til et væld ikke langt fra nullet, hvor hun står og vasker noget. Fortællerens fader kjørte en aften den vej. Da han kom til det sted, hvor en sti fra en nu nedbrudt gård fører hen til kilden, standsede hestene pludselig og vilde ikke af stedet, de stod og snøftede, og hans puddelhund, der lå bag i vognen, kom hen og satte snuden på framsmækken og peb. Der- efter gik hunden tilbage til sin plads, og nu kunde han få hestene af sted, de foer hjem ad til Ollerup i det stærkeste trav. Men selv så han intet. p. k. m.
Map