Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_05_0_01366

Story DS_05_0_01366

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Female revenants / Kvindelige gjenfærd
Publication ID	DS_05_0_01366

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	spaseret 1 nedgang 1 sol 1 bæst 1 ret 1 spasere 1 klar 1 bænk 1 pusle 2 jomfru 1 lette 1 forknyt 1 hellere 1 jom 1 støv 1 provst 2 gjenganger 1
Text of Danish publication	1366. Der ovre i Grinderslev kloster var, hvad vi kalder en gjenganger. Det var en jomfru, og hende kunde folkene se hver aften, når de spaserede ude i haven ved solens nedgang. De mente, hun havde taget livet af et barn og begravet det der under det træ, som hun gik hen til og stod og puslede ved. Så siger provsten til dem, de måtte ikke snakke til hende, det måtte de vide. Men en gang fik de en pige at tjene, der ikke kjendte noget til den pråt, og så en aften, folkene igjen var ude at spasere, og de andre spörger pigen, om hun vilde ikke gjærne se jom- fruen, svarer hun: Jo, det vilde hun endda gjærne, der var ingen ting hun vilde hellere, for den jomfru var hun ikke ræd for. Så sætter de dem på en lystbænk, og så kommer jomfruen henne i en gang. "Der kan du se hende", siger så en af karlene, "der kommer hun." Men hun kunde ikke se den. En anden af karl- ene retter sig op af bænken og letter hans arme og siger: "Nu kan du se under mine arme." Så kunde hun se hende. Hun går hen til træet og pusler der. Pigen går så hen til hende og spörger: "Hvad står du her efter?" Hun svarer: "Du kan komme til mig i nat klokken tolv, så skal a sige dig, hvad a går efter." Det bliver pigen så angst for, og går til provsten og fortæller det, ligesom det er gået til. Han bliver jo forknyt over det, for han havde jo sagt, de måtte ikke snakke til hende, og han kunde ikke gjøre det klart eller gå i forbon for hende. Så måtte de have bud til Furland efter præsten der, og det skulde også være snart, det kan én nok tænke, når han skulde komme inden mid- nat ; men de kjørte nok også, te bæsterne var nær støvt. Han manede hende så ned ved et træ. ane dorothea pedersdatter, lundø.