Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_02_G_00139

Story DSnr_02_G_00139

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Religious legends / Religiøse sagn
Publication ID	DSnr_02_G_00139

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Korsør
Keywords associated with this story	gifte 3 bryde 1 æde 1 skinne 2 ligedan 1 sige 1 kirke 2 gribe 1 umulig 1 liste 2 rar 2 ønske 2 skjæg 2 stemme 1 mærke 1 stakkel 2 næse 2 rejse 1 fortæller 1 drikke 1 fri 2 lighed 1 spise 1 beklage 1 hjært 1 stribe 2 længes 1 kjød 1 kirkedør 1 grøn 7 foregive 1 maan 2 derpaum 1 saale 1 maaneskin 1 saamand 1
Text of Danish publication	?139. En Pige vilde ikke gifte sig, hvor meget end hendes For- ældre ønskede det, og da hun bestandig plagedes dermed, sagde hun til sidst, at hun vilde gifte sig, naar der kom en Mand med grønne Øjne, grønt Skjæg og tre grønne Striber over Næsen, som friede til hende. Det mente hun var umuligt, og at hun saa havde Ro. Der kom imidlertid en Frier, som saa saaledes ud. Hun vilde ej bryde sit Ord og giftede sig med ham. I Maaneskin red de derpaa til hendes nye Hjem, og da de kom til den første Kirke, holdt han stille og sagde: »Maanen skinner rart, de døde rider snart, er du bange, mit Hjærte?« »Nej,« sagde hun. Saa stod han af og bad hende holde hans Hest, medens han gik ind i Kirken. Det gjorde hun. Noget efter kom han ud, og de red videre. Ved næste Kirke skete ligedan. Han sagde: »Maanen skinner rart . . . .«, og hun svarede nej. Hun kunde ikke be- gribe, hvad han gjorde i de Kirker, og vilde udforske det. Da de kom til den tredje Kirke, sagde han igjen......Da han var gaaet ind, bandt hun Hestene ved Kirkedøren, listede sig ind og saa nu, at han stod ved Alteret og spiste Menneskekjød og drak Menneskeblod. Hun listede sig sagte ud og lod som intet, og saa kom de til hans Hjem. Han vilde dog gjærne vide, om hun havde mærket noget, derfor sagde han nogen Tid efter, at han skulde rejse, og spurgte, om hun ønskede at se sin Fader. Det gjorde hun, og han omskabte sig nu til Faderen og beklagede hende. »Min stakkels Datter, der er gift med den grønne Mand med de grønne Øjne, det grønne Skjæg og de tre grønne Striber over Næsen.« »Aa, det gjør saamænd ikke noget, han er god imod mig,« svarede hun, som ikke havde Fortro- lighed nok til Faderen. Han var imidlertid ikke rolig endnu, foregav atter en Rejse og spurgte, om hun ikke længtes efter sin Moder. Det gjorde hun, og saa omskabte han sig til hendes Moder og sagde: »Min stakkels Datter, som er gift......«. Hun svarede: »Ja, var det ikke andet end det,« og nu fortalte hun, hvorledes hendes Mand paa Rejsen hjem var gaaet ind i Kirkerne og havde spist Menneske- kjød og drukket Menneskeblod. Saa sagde han: »Nu æder jeg dig!« (dette siges med en tordnende Stemme, som om Fortælleren vil spise Tilhorerne), og saa aad han hende. Fortalt al Pastor S. C. Boyes Enke Marie Adolfine Birckner. Dette er nok ogsaa en Rædehistorie. A. Drewsen, Kbh.
Map