Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_02_G_00150

Story DSnr_02_G_00150

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Religious legends / Religiøse sagn
Publication ID	DSnr_02_G_00150

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	helvede 1 leve 1 forsvinde 1 følge 1 dand 1 brudgom 2 brud 2 bruden 1 klump 1 fedt 1 begrave 1 sende 1 flyver 1 fede 2 bryllupsdag 1 regne 1 vare 1 live 2 love 1 mager 1 himmerig 1 sakramente 1 fugl 2 døde 1 græsning 1 fornøje 1 saale 1
Text of Danish publication	?150. Der var to Haandværkskarle, der rejste sammen, og de havde lovet, at de skulde tjene hverandre paa deres Bryllupsdag. Nu skulde den ene have Bryllup, men den anden var død. Saa gik den levende op paa Kirkegaarden og bød den døde til Bryllup. Den døde kom ogsaa til Bryllup; og de gik ind og sagde til Brudgommen, at der var én uden for, som vilde tale med ham. Det var da den døde, og han sagde: »Siden jeg nu har været ved dit Bryllup, maa du dog ogsaa følge med til mit,« og saa fulgte den levende med den døde. Da de havde gaaet et Stykke Vej, saa de en hel Del Køer, der gik paa en Mark, hvor der var grumme lidt Græs. »Det var sært,« siger den le- vende, »de Køer har intet Græs, og de er endda saa fede.« »Det er ikke Køer,« sagde den anden, »det er Mennesker, som i levende Live har været fornøjede med, hvad Vorherre har givet dem.« De gik længere frem, og der saa de nogle magre Køer, der gik paa fedt Græs. »Det er sært med de Køer, der gaar paa saadan god Græsning, og de er endda ikke fede.« »Det er ikke Køer,« sagde den døde, »men Mennesker, der i levende Live har haft Overflod, men ikke været tilfredse dermed.« Saa gik de lidt længere frem, og den levende spurgte: »Hvad er det for Fugle, der flyver?« »Det er ikke Fugle, det er Menneskesjæle, der har levet saaledes, at de hverken kan komme til Himmerig eller Helvede.« Endelig kom de da til Himme- rig, og der skulde den levende dandse ved den dødes Bryllup. Han dandsede 3 Dandse, og da han var færdig dermed, sagde han til den døde: »Nu er det vel paa Tiden, du følger mig hjem igjen, at jeg kan komme hjem til min Brud.« »Din Brud,« sagde den anden, »ja, hun er her for længe siden,« men han fulgte ham da hjem. Da han kom til sin Gaard, var der intet Spor af den uden et gammelt Askested, der stod paa Pladsen. Nu spurgte han atter efter Bruden, men ingen vidste noget derom, dog var der nogle, som havde hørt om en Brudgom, der en Gang var forsvunden, og ved at regne efter fandt de, at det var sket for 300 Aar siden. Saadan var det, at hver Dands havde varet i 100 Aar. Nu fik de ham ind i et Hus, men han var syg og forlangte, at de skulde sende Bud efter Præsten. Da han kom, gav han ham Sakramentet, og strags efter døde han, og der blev kun en lille Klump Jord af ham, som de lagde i en Kiste og begravede. C. F. Grove.