Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_02_B_00038

Story DS_02_B_00038

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Houehold spirits / Nisser
Publication ID	DS_02_B_00038

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	nisse 1 bakke 1 hoste 2 pusling 1 bryst 1 stille 1 iblandt 1 udskifte 1 syn 1 solnedgang 1 grå 1 hue 1 bringe 2 binde 1 midnatstid 1 påstå 1 bonde 2 opdage 1 pæn 1 fad 1 busk 1 ager 5 gjentage 1 agere 3 grød 2 grod 1 rive 1 vove 1 sædvanlig 1 in 1 by 1 anke 1 begive 2 minde 1 drikke 1 næppe 1 fin 1 ulejlighed 1 genne 1 fortære 1 spise 1 hastig 1 hvil 1 neg 1 gamle 1 risengrød 1 bevokset 1 usædvanlig 1 forskjellig 1 spore 1 vente 1 hvorefter 3 skjule 1 stilhed 1 blik 1 tavshed 1 tinde 1 sone 1 olie 2 segl 1 traver 2
Text of Danish publication	?38. tjelkinge bakkes skrænterer udskiftede mellem byens forskjellige gårdejere, og om et af disse »skiften* en ager, der, så vidt jeg mindes, kaldes Onnelykkekrogen tindes det sagn, at i ældre tider, når kornet på denne ager var modnet til at hoste, bragte bonden, som ejede den, et stort fad risengrød og et anker 61 ud på ageren lidt for solnedgang, hvorefter han i tavshed begav sig hjem. Når hau så den næste morgen kom derop igjen, var groden spist, og oliet drukket, men så var ageren også meget pænt hostet, og kornet bundet og sat sammen i traver. Således havde det gået i mange år, uden at nogen egentlig vidste eller vovede at efter- spore, hvem hostfolkene var. Men så blev gården overtaget af de gamles son og sonnehustru, og denne sidste havde in- gen ro på sig, forend hun havde fået at vide, om det var mennesker eller, således som man almindelig påstod og tro- ede, at det var, goenisse, der hostede. Så et år, efter at grød og ol som sædvanlig var bragt ud på marken, begav hun sig også derud i al stilhed og skjulte sig bag en sten. Hen imod midnatstid så hun tre små mandslinger i grå bluser og med røde huer komme ind på ageren. Den ene bar en segl og begyndte rask væk at afskjære kornet; den anden var for- synet med en rive, og han samlede sammen i neg, hvorefter den tredje bandt disse og stillede dem i traver. Rask gik det, og på ganske kort tid var hele ageren hostet, hvorefter de alle tre gav sig til at spise grøden og drikke oliet, hvil- ket også gik usædvanlig hurtig, så de snart havde fortæret det hele. Da rejste konen sig op og sagde til puslingerne: «Ja, I er da de dygtigste hostfolk, jeg endnu har set, og nu skal I rigtig have tak for jer ulejlighed. Men i samme oje- blik forsvandt de alle tre, og fra den dag af har bonden for- gjæves ventet på at få ageren hostet ved hjælp af nisserne. En anden ager kaldtes i ældre tid Sjuguna og var næsten helt bevokset med hasselbuske. Her kunde man en gang imellem se en ganske lille gråklædt mand, der i hastig fart foer omkring iblandt buskene og bar en hvid hone på de over brystet korslagte arme. Han gjentog stadig for sig selv: «Kå, kå, min pytte-kåen og kåepytten og pytte-kåen » ; men hans hjemsted eller virksomhed blev aldrig opdaget. Nu fin- des han næppe niere. En Villandsbo i Kjobenhavn. John Johnsson.