Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_06_0_00428

Story JAH_06_0_00428

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Our forebears' way of thinking and spiritual life / Vore fædres tankesæt og åndsliv
Publication ID	JAH_06_0_00428

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Skjoldelev
Keywords associated with this story	gård 1 himmel 1 væg 1 sne 2 skrald 1 udbryde 3 fæste 1 arbejde 1 ve 2 ønske 1 krig 1 skovl 1 begynde 1 føre 1 piske 1 knæer 1 mangle 1 læ 2 re 1 jævnlig 1 spotte 1 kraft 1 øse 1 kvindfolk 1 varm 1 gje 1 undtage 1 velsignelse 1 hvormed 1 steg 1 hælde 1 kravle 2 stige 1 fortsætte 2 regne 2 åppe 1 herregud 1 kue 1 vindue 1 åsse 1 knage 1 bræk 2 fjæl 1 nåke 1 tordenvejr 1 våd 3 satan 1 regnvejr 2 blywe 1 fyge 1 fortjene 1 vogs 1
Text of Danish publication	428. For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gård- fæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: Tokker do, te de æ kuen å skååb. Det sneede en gang gjennem de utætte vægge i hans lade, hvorfor han gav sig til at øse sneen ud igjen af vinduet med en skovl. Men der føg mere ind, end han kastede ud, og derover blev han vred og udbrød: Vel do ha et hærind, så skal do D. bræk mæ åsse fo et hærind. Så gav han sig til at kaste sne ind i laden af alle kræfter så længe, indtil han syntes, at nu kunde Vorherre vel nok være fornöjet med det for denne gang. At lægge mönnetörv op på et hus, når det er regnvejr, er et af de grimmeste arbejder, ti man bliver ikke alene våd af den halm, der ligger på tagryggen, og som man skal sidde overskrævs på, men ens overkrop bliver også våd af mönnetörven, idet man skal føre den fra det stykke fjæl med knage på, hvormed man trækker den op til sig, og hen over knæerne til dens plads på taget. Da samme mand just havde begyndt på et sådant arbejde, gav det et stærkt regnvejr, men han blev ved at fortsætte, til han var helt gjennemblödt. Da han var kravlet ned ad stigen, lod ban kvindfolkene gjøre ild i kakkelovnen, skjöndt det var i sommerens varme tid, hængte den våde tröje op til törring ved denne og tog en tör på. Derefter kravlede han op igjen og fortsatte arbejdet, indtil også denne tröje var gjen- nemblödt. Så steg han atter ned og hængte den til törre, tog den tredje tröje på og kravlede igjen op. Endelig tabte han tålmodigheden, ti det regnede stadig, og udbrød: Blyw do kon ve, a ska D. bræk mæ nåk håld ui mæ dæ, a hår en tae tråjj ino, som do it hå sit. Undertiden, når det regnede allerstærkest, råbte han til Vorherre: Ka do it bæje, så mo do hælde håld åp å læ mæ ta ve. Når han havde været ude at kjøre og kom hjem, skulde alle gårdens folk vise sig i vinduer og döre for at tage imod ham. Gjorde de ikke dette, kjørte han rundt i gården og slog det ene skrald efter det andet med pisken, indtil de kom allesammen ud til ham. Men manglede der nogen, kjørte han bort igjen og kom ikke mere hjem den dag. Da han lå for døden, så min bedstemoder ind til ham. Da hun kom tilbage, spurgte folkene, hvorledes det var med J. A Herregud, svarede hun, nu tör a ikke gå ind til ham mere, for da a spurgte ham: Hvordan har du det, J., svarede han: Ja hwyrøen hår a et, no vel Satan ha-wæ, læ ham så ta-mæ. Hans sön var også meget grov og spottende i sine udtalelser, undtagen i tordenvejr, ti da var han bange. P. C. Hummeluhr.
Map