Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAT_05_0_00376

Story JAT_05_0_00376

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Outdoor life / Livet uden døre
Publication ID	JAT_05_0_00376

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Horsens Kjøbenhavn Væær
Keywords associated with this story	bestille 1 bryst 2 kammerat 1 klæde 1 eftermiddag 1 soldat 2 træffe 7 narre 1 udbryde 1 fyr 1 time 1 rykke 2 pæn 1 forstå 1 hugge 1 ven 1 ave 2 græde 1 ordentlig 1 mulig 1 træde 1 ung 2 fange 1 forestille 1 uheldig 2 kam 1 retning 2 fatte 1 skilt 1 plat 1 fin 3 tilpas 1 flink 1 nødig 1 slippe 1 tynde 1 tjeneste 1 buk 1 bestilling 1 lukker 1 vare 1 kjæreste 1 bevare 1 byder 1 rigsdaler 1 heldig 3 kræmmer 10 dame 3 flot 1 lofte 1 stok 1 befordring 3 jylland 2 fole 1 betegne 1 respekt 1 godhed 1 æsel 1 ligefrem 1 putter 1 kjæltring 1 ansætte 1 begavet 1 udsende 1 tyge 1 beslag 1 korse 1 politi 2 rat 1 fortjeneste 1 politibetjent 1
Text of Danish publication	?376. Det var omkring ved 1840, da levede der i Horsens en mand ved navn Per Springer. Han var en begavet person for resten, men vilde altid spille fin mand uden at bestille ret meget, og sörgede altid for at være godt klædt. Som ungt men- neske, lav han var soldat, var han pæn og velskabt og så godt ud i uniformen. En dag, han gik på Östergade i Kjöbenhavn, så han lidt til höjre for sig en meget fin dame, og eu 200, 300 alen forude kom en nydelig befordring kjorende med fire heste for og flot kusk på bukken. Så siger han helt höjtidelig: li. men hvad ser jeg, ii, men hvad ser jeg! Så vidt jeg ser, er "et min faders befordring ira Jylland. Damen studser og siger: Gud bevares, er Deres fader så fin en mand ? Ja, min fader r en af de störste godsejere i Jylland, men jeg har som ungt menneske været min fader ulydig og må da være soldat. De veksler flere ord, og kjøretöjet kommer nærmere. Det var dog en skuffelse, det var ikke hans faders befordring. Damen fattede godhed for Per, hun var jo af bedre familie, men han forstod at omgåes hende, og hun forstrækkede barn med 50 daler under lofte om, at han skal komme næste dag igjen, og så skal de være kjærester. Han rejste så af, men damen så ham aldrig siden. Per Springer var ansat ved brandvæsenet. En dag- tager han sit brandskilt på brystet og går ud ad den vej efter Væær og Nebel og Blelde for at tage kræmmere op. Han vilde jo forestille politi og se at hugge sig nogle penge, om det var muligt, Han er også heldig til hinsides Væær kiike at træffe en kræmmer, der er lidt uug i tjenesten. Lige för Per kommer il ham, korser han sig og udbryder: Gud bedre mig, at jeg her skulde være så uheldig at træffe Dem. Jeg er udsendt af magistraten og Horsens politi for at anholde alle bissekræmmere. Jeg er så godt et menneske, at jeg nødig vil gjøre en kat for- træd. Gud véd, min lykke har været tynd for mig i dette liv. at jeg skulde være så uheldig at få den bestilling, men jeg er jo en edsvoren mand, og pligten byder mig at lægge beslag på Dem. Kræmmeren havde jo respekt for ham og bød penge i rette. Han havde solgt varer for 18 rigsdaler, og dem vilde han overrække ham. Ja. jeg foler mig slået og lukker mine öjne, siger Per, da kræmmeren putter ham pengene i hånden. Se, nu havde han gjort et podt kup. Men kræmmeren var ikke godt tilpas: det var den sidste uges fortjeneste, og han var led og kjed af det hele. En times tid eller to efter træffer han en ældre kollega, og til ham siger han halvt grædende: Det har været en Tyge Brahes dag for mig i dag. Sådan og sådan, der var sendt en politibetjent ud fra Horsens for at fange kræmmere, og han kom til mig, og jeg måtte give ham den sidste uges for- tjeneste for at slippe fra ham. Så siger den anden kræmmer: Det er godt at se, du er en begynder, det er ligefrem en plat- tenslager, du har haft med at gjøre. Men sig mig, hvor gik fyren hen? Ja, han gik i den og den retning. Bare jeg nu kan være så heldig at træffe ham, skal du nok få de 18 daler igjen. Kræmmeren gik i den betegnede retning, og han er også heldig at træffe Per. Straks bliver han overtydet om. at han h ar truffet den person, han sögte, for Per begynder på samme måde her. Så siger kræmmeren: -Hør nu. min ven, du er den störste æsel og kjæltring, der kan gå på Guds grönne jord, se nu. du rykker ud med de 18 daler, du har narret min kamme- rat fra, og i det samme tager han ham i brystet. Nu lidt flink frem med skillingerne, og da han var en håndfast karl, gav han ham tillige et par gode slag over benene af stokken. Av av, slå endelig ikke så hårdt, for her er pengene. Så måtte han rykke ud med dem, og fik et par ordentlige træk i tilgift. Dermed skiltes de, og kræmmeren går og træffer hans kammerat hen på eftermiddagen og giver ham pengene. Niels Hjerrild, Ørnstrup.
Map