Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_02_J_00333

Story DS_02_J_00333

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Lights and portents / Lys og varsler
Publication ID	DS_02_J_00333

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	styrte 1 storm 1 kammerat 1 omhyggelig 1 strække 1 hvorfra 2 hort 1 vågne 1 bjærge 1 fald 1 stærk 1 bære 1 hvortil 1 opdage 2 so 1 hav 1 arm 1 vagt 5 kraft 2 hæftig 1 retning 1 lyde 3 klage 1 kræve 1 dække 2 undersøge 2 trodse 1 tid 1 vente 1 kommandere 1 forløb 1 mangel 1 bevægelse 1 styrmand 1 sø 1 matros 1 helbred 1 storme 1 november 1 bemærkning 1
Text of Danish publication	333. Jeg var til søs og gjorde en rejse fra Hvide Hav til Plymouth. Da jeg om natten den 17de november 1880 kom ud på dækket klokken 12 til vagt, var vejret stille, og søen rolig. Jeg gik nu op og ned ad dækket med en vagt- kammerat, en finsk matros, og hørte da, kort efter at vagten var sat, en klagende lyd fra storråeus bagbordsnok, der strakte sig ned mod kabyssen midtskibs. Efter at have samtalet om, hvorfra lyden kom, vilde jeg undersøge dette, men han nægt- ede at tage del deri. Jeg gik da alene derover og under- søgte omhyggelig alle blokkene, men kuude intet opdage, gik så tilbage og talte atter med matrosen om den lyd. Ef- ter en tids forløb vilde jeg atter over at undersøge, ti lyden blev ved, og jeg gav en ironisk bemærkning over hans mangel på mod, hvortil han svarede: «Vi har endnu ikke set en- den på vagten.» Der opdagedes intet. Men klokken halv to kommanderede styrmanden os op at bjærge forsejlene, da en storm var i vente. Vi bjærgede dem, men da stormen nu var meget hæftig, kommanderedes vi op at bjærge storsejlet. Her havde jeg min plads på storråens bagbordsnok. Sejlets bevægelse og den stærke viud krævede al min kraft, og jeg måtte af al magt surre mig til råen, og for at gjore det vik- lede jeg sejsingen omkring venstre arm og halede til af alle kræfter. I dette ojeblik sprang sejsingen, og jeg selv, som kun stod på en pærtline, tabte ballancen og styrtede ned. Men trods dette, at jeg hængte ud over soen, da jeg faldt, slingrede skibet dog så meget, at jeg faldt midtskibs ved kabyssen netop i den retning, hvorfra lyden var hort. Nu blev jeg båren ind, helt afmægtig, og lagt i min koje. Da jeg vågnede, var matrosen kommen ind for at se til mig og sagde : «Nu fik du enden at se på den vagt.» Jeg lå et halvt år, inden jeg var helbredet efter det fald. Will. Petersen, Kjobenhavn.