Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_00534

Story DS_04_0_00534

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Manor lords, ladies and misstresses / Herremænd, fruer, jomfruer
Publication ID	DS_04_0_00534

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hinnerup-Brogård Frijsenborg
Keywords associated with this story	gård 1 skov 1 væg 1 skrækkelig 1 kvinde 1 klæde 1 tuse 1 fæste 2 udføre 1 antage 1 indbyde 1 folk 1 sko 2 farbroder 1 krig 1 piske 3 folge 1 by 1 ung 1 selskab 1 forestille 1 herlighed 2 udstyr 1 begive 1 træ 1 halvanden 1 storstue 1 samtidig 1 udflugt 1 skue 1 udse 1 fælde 1 barndom 2 sind 2 foretage 1 slippe 1 rest 1 smal 1 gade 1 anlægge 1 dagligstue 1 blodig 1 hus 1 ridehest 2 tidlig 1 udfort 1 usædvanlig 1 enhver 1 opføre 1 ildebrand 1 rædsel 1 fremdeles 1 greve 2 almisse 4 flot 1 madmoder 1 forklare 1 ridepisk 2 pisk 5 stuehus 1 stribe 1 kostbar 1 udbrud 1 grev 1 prægtig 1 drift 1 beslå 1 fordums 1 hvælving 2 daværende 1 overstue 4 møbel 1 stalde 1 blod 1 ejermand 1 fransk 1
Text of Danish publication	534. Hinnerup Brogårds stuehus var usædvanlig flot udstyret og i dagligstuen og overstuen forsiret med kostbare, udskårne pa- neler på væggene samt dekorerede bjælkelofter, hvilket måtte være udfort samtidig med husets opforelse, medens en hvælving i loftet i overstuen var udført senere. Da jeg som 10-års dreng var med min fader i gården, spurgte jeg min faders farbroder, der da var fæster af gården, hvad denne hvælving var gjort for. Han svarede, at der bavde stået en himmelseng, som var for höj til at stå under loftet. Man måtte forundres over at so en fæstebonde bo i al denne herlighed, men i folge sagnet, som jeg hørte i min barndom, havde gården også tit huset eu af de tidligere grever på Frisenborg, og i hans tid var der mange udskårne møbler i samme overstue. Om denne greve gik der de underligste sagn. Man for- talte, at han var gesaudt ved det franske hof og fik en sølvdaler i lön hver gang klokken slog. Når han var ved hoffet i Kjöben- bavn, lod han sin ridehest beslå med søivsko, men kun med to söm i hver sko, for at de let kunde tabes. Skoene trylledes dog altid tilbage til deres ejermand, Jeg antager nu, at ethvert barn i Kjöbenhavn vidste, hvis læste der havde sølvsko, og at de derfor til- bagesendtes. Fremdeles fortælles følgende om samme greve. Han havde aldrig ro i sit sind, inden han kunde komme til at piske, så længe til blodet kom. Det var kun kvinder, han piskede, og de måtte ikke være påklædte. Pastor Såbye i Skjoldelev havde fået en del gamle portrætter af greverne på Frisenborg, og de blev hængt op i storstuen i en gård i Skjoldelev hede, som haus sön havde fået overladt til fæste, og som efter en ildebrand var bleven stort opført. En dag, da byens mænd og koner var indbudte til selskab der, foreviste præsten min moder og de andre koner disse portrætter og forklarede, hvem hver især forestillede. Ved at poge på en mand med et skummelt og mørkt udseende sagde han: »Der er han, der piskede.« »Men var det virkelig sandt?« ud- brød min moder. »Ja, det var sku sandt, for jeg har selv i min barndom kjendt gamle koner i Hammel, som han havde pisket i deres yngre dage, og han gav dem en rigsort hver gang for at få lov til at piske dem.« Denne greve skal som ung have været for- skrækkelig hovmodig. En dag hau red på Kjøbenhavns gader, mödte han on gammel kone, der bad barn om en almisse. Men i steden for almisse gav ban hende et slag med sin ridepisk så hårdt, at blodet sprang ud efter det. Da sagde hun: »Da du ikke bavde anden almisse at give mig end den, der lå i snærten af din ridepisk, så skal du nu aldrig få ro i sindet, uden du ser blod, og du skal for det komme til at give tusende gange så meget guld, som du kunde have sluppet med at give mig i almisse.« Siden var det en hel mani for ham at komme til at piske. Han skal have anlagt en vej, som var halvanden mil lang og kaldtes den gamle Grevevej og gik gjennem Tinning og Norringure skove fra Frisenborg lige til Hinnerup Brogård. Den måtte ikke betrædes af andre end greven selv, og der var ikke gjort andet ved den, end at træerne var fældede og bortforte. Ad denne smalle græs- klædte vej, fra hvilken enhver solstråle var udelukket, skal grev- en have foretaget udflugter på sin ridehest med solvskoene til H. Brogård for at piske blodige striber på konen der. Man kan tænke sig folkenes rædsel, når greven kom for at stalde sin hest ind og så begive sig op i overstuen og der piske deres madmoder til blods i den höje og prægtige himmelseng. Kort efter krigens udbrud 1848 lod den daværende greve gårdens drift nedlægge, og derpå tilintetgjordes resterne af den fordums herlighed i gården. P. C. Hummeluhr.
Map