Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_04_0_01301

Story DS_04_0_01301

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DS_04_0_01301

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Kjøbenhavn
Keywords associated with this story	finger 1 stille 1 forfærde 1 kjære 1 forældre 1 vågne 1 bære 1 iføre 1 ønske 1 kløve 1 rygte 1 pige 1 sende 1 åbne 1 væde 1 gje 1 gave 1 åbenbare 2 stum 1 hus 1 skin 1 smykke 2 rædsel 1 dets 1 slægtning 1 live 1 tid 1 afdød 1 kostbar 1 natlig 1 kuue 2 oprindelse 1 ligefrem 1 dode 1 begravelsesdag 1 hovedskal 1
Text of Danish publication	1301. For en del år siden stod der på Assistents kirkegård ved Kjöbenhavn et gammelt marmor-gravmæle med nogle brede, røde tværårer i. Om disses oprindelse fortæller folk således: En rig, ung pige var dod og lagt i kiste. Efter den tids skik blev hun ikke båren hjemme fra för begravelsesdagen, og indtil denne kun- de slægtninge så vel som alle husets folk gå til deu åbue kiste og se deu døde, der var iført alle sine kostbare smykker. Om det var efter den afdodes eget ønske, eller det blot var forældrene, der vilde, at deres kjære barn skulde have sine gaver med i graven, véd man ikke, men huu blev begravet med dem alle. Rygtet her om var kommet ud i byen, og i den følgende nat, da morket var tættest, gik to mænd til graven, væltede det store marmormiude bort og grov den døde op. Ved eu blændlygt- es skiu fratog de pigen alle hendes smykker, og kuu en ring på en af fingrene var tilbage, den sad imidlertid så fast, at de ikke på nogen måde kunde få den af, hvorfor de ligefrem afskar finger- en, men her ved kom pigen til live, ti huu havde kuu været skin- død. Her over blev forbryderne aldeles forfærdede, og den gjen- vågnede var stum af rædsel, da det gik op for hende, hvorledes hun var stillet. I sin angst fik huu dog magt til at bedemændene om at lade hende fare i fred huu bad dem så miudelig, at de intet ondt vilde gjøre hende. Men angsten for, at deres natlige udåd skulde blive åbenbaret, betog dem al fornuft, så de flækkede hendes hoved med spaderne og gravede hende ned igjen. Det blod- plettede gravmæle rejste de på dets plads, men altid sivede rødlig væde ud fra blodstriberne; tit blev de gnedne af, så de næsten var borte, men de kom dog stadig igjen. Mange år efter, da den sidst levende af forbryderne lå for doden, lod han sende bud efter en præst og åbenbarede ham alt. Da blev graven åbnet, og man fandt den afdøde piges kløvede hovedskal. Henrik Pedersen, Maribo.
Map